“Tech girls are chic, not just geek”
marts 20, 2008 af Lykkelig i nørdland
Også i Australien er det så galt med pigers interesse for it, at der gribes til ekstraordinære indsatser. En gratis bog, der skildrer en række rollemodeller med appeal til de unge, vil blive uddelt til 5.000 piger, når der afholdes såkaldte teknologidage på skoler i en række regioner. Hver rollemodel har også skrevet sin egen lille novelle til bogen. Titlen? Se overskriften på dette indlæg.
Mere om bogen kan læses i den australske Computerworld , og tak til Therese for at tippet.
Bag bogen står organisationen Awise - “Australian Women in IT and Science Entity” og IBM.
Bogen har vakt så stor interesse, at der også uden for landets grænser er bud efter den. Derfor har man besluttet også at producere nogle til salg, og overskuddet vil gå til yderligere gratis eksemplarer til piger i Australien.