I mål: Opbakning fra Ligestillingsministeren og fra IDA
april 21, 2008 af Lykkelig i nørdland
Vi har netop rundet den halve million kroner i sponsorbidrag, og dermed er vi kommet i mål økonomisk set. Vi har penge til den optimale løsning, som også favner ud mod de unge piger i form af en netbaseret test og en videokonkurrence m.v. Det er bare så glædeligt.
Målstregen blev passeret, fordi Ligestillingsministeriet valgte at give medieprojektet støtte i form af “Det store løft”, altså i kategorien 50.000 kroner og derover, og fordi Ingeniørforeningen i Danmark IDA, giver os “Det gode skub”, altså et beløb under 50.000 kroner.
Det er ikke blot pengene, der er gode at få i hus, det er også de to blåstemplinger af, at indsatsen tager fat på et problem, som det gælder om at få løst - hvis overhovedet muligt.
Velfærdsminister Karen Jespersen, der er minister for Ligestilling, har i forvejen stort fokus på pigers og drenges valg af uddannelse. Få andre lande i EU har så kønsopdelt et arbejdsmarked som Danmark, hvor kvinder typisk vælger at uddanne sig inden for kvindefag, og hvor mændene holder sig til mandefag. For to år siden satte Socialforskningsinstituttet via en undersøgelse tal på, hvor grelt det står til herhjemme.
Karen Jespersen har desuden indvilget i at udtale sig til et kapitel, der viser den sørgelige status, hvad anog som peger på årsager og konsekvenser. Jeg selv undrer mig jo over, at ligestillingskampen er endt med, at kvinder foretrækker kvinderevirer.
Støtten fra IDA er vi særligt glade for, fordi det fra ingeniørside ellers kun er Danfoss, der har ønsket at være. I vores projekt har vi jo ikke blot fokus på IT-arbejdspladser, selv om vi netop blandt disse har fået en ekstraordinær hurtig og stor støtte, men også på ingeniørarbejdspladser og på de naturvidenskabelige fag, som kvinderne i høj grad fravælger.
Vi har fået et par afslag fra ingeniørside, hvor vores netværk også var særdeles spinkelt. Det spiller jo også ind. Men døren er stadig åben:-) IDA har valgt specifikt at støtte lanceringsfesten ved blandt andet at stille lokale til rådighed, og skal der være fest, så lad der være fest.
Dorte
Tilføjelse den 4. maj. Her er Ligestillingsministeriets egen omtale af støtten.
[...] bloggen, der hører til projektet, fortæller jeg nærmere om pengene fra Ligestillingsministeriet og IDA, og om crashstarten på projektet her [...]
Tillykke!
Det er stærkt gået. Jeg har stor respekt for, at I har været i stand til at rejse så mange penge, og at langt størstedelen stammer fra private sponsorer!
@ Lennart. Vi turde slet ikke satse på offentlige penge, da vi gerne hurtigt ville i gang. Afgørelsen af go/no go satte vi til et par måneder efter starten. Free lancere har jo ikke et sikkerhedsnet, der gør, at de kan bruge mange måneder på forarbejde til et projekt, som måske ikke realiseres. Desuden er det et påtrængende problem.
Foruden Ligestillingsministeriet forsøgte vi dog også Videnskabsministeriet, men der blev vi henvist til Tips & Lottomidler, og så opgav vi - måske på forkert grundlag. Vi fornemmede bare, at vi dermed skulle ind i en større mølle, hvor det ville tage for lang tid at få svar, og hvor det er alle mulige slags projekter, der skal tages stilling til - fra sport og kultur til… ja, jeg ved ikke, hvor grænsen går.
“Jeg selv undrer mig jo over, at ligestillingskampen er endt med, at kvinder foretrækker kvinderevirer.”
Der har aldrig været tale om en ligestillingskamp. Kvindebevægelsen, har med ligestillingsministerens ord, gjort noget ved det problem, mændene er for samfundet.
http://home.tiscali.dk/8×002511/images/COMPUHRM.GIF
@ Rolf Rasmussen. Den røg i et spamfilter på grund af den link, som du har i dit indlæg. Var i øvrigt selv lidt betænkelig ved link’en, men den førte jo blot frem til en ældgammel indscannet note, som jeg egentlig ikke ved, hvad du vil med. Forklar gerne.
I øvrigt kan jeg jo se på nettet, at du er blandt de mange glade mænd, der straks springer op som en trold af en æske og satiriserer, hvis der skrives noget om feminisme og andet i den boldgade.
Og jo - det kommer skam også her, men please. Selv om du har et horn i siden på Karen Jespersen og andre, der taler ligestillingens sag, så gør denne blog den tjeneste så vidt muligt at holde dig til det overordnede emne her, nemlig, at der er så mange gode muligheder for unge piger i at tilvælge de hårde fag, i stedet for som deres mødre i udstrakt grad har gjort det at fravælge disse. Et tilvalg skader heller ikke hverken erhvervsliv eller “samfundet ” - tværtimod:-)
Dorte
” i stedet for som deres mødre i udstrakt grad har gjort det at fravælge disse.”
De nøjedes ikke med at fravælge.
http://home.tiscali.dk/8×002511/images/maskinstorm.jpg
Hej Rolf,
Det ser ud til, at du har en god samling klip. Jeg har behov for nogle citater i bogen, der jo er i fokus i medieprojektet “Nærmest lykkelig….. ” Citater, der viser lidt om holdningen til teknologi for i 70′erne og 80′erne - og jo, det var maskinstormertid, og den har - som jeg ser det - kostet Danmark mange muligheder, ligesom vi stadig plages af eftervirkningerne.
Du må meget gerne sende mig nogle flere klip - brug helst den mailadresse, der hører hertil (står foroven til højre), men du kan også bruge dorte.toft1 at gmail punktum com.
(Mit eget favoriteksempel er over 20 år gammel, da venstrefløjspolitikere i Folketinget krævede, at Dankortet blev forbudt).