Godt hver tredje leder blandt ingeniører ansætter medarbejdere for udlandet, og i høj grad fordi der ingen er at få herhjemme. Det viser en undersøgelse, som Ingeniøren fortæller om her.

Og udlændinge er interesseret, lyder tilbagemeldingen fra ingeniørfirmaer. Fra Cowi lyder meldingen for eksempel således:

»Vi har mange [ansøgere] fra EU-landene. For eksempel ser kvinder fra Sydeuropa gode karrieremuligheder i Nordeuropa, hvor de italienske kvinder opnår ligestilling og hurtigere får et meningsfyldt arbejde. Og det er jo netop forandringsparate medarbejdere, vi søger«.

Men undersøgelsen, som IDA - Ingeniørforeningen - står bag, viser også, at mange af de tilrejsende ikke trives helt godt, og det skyldes blandt andet skatteniveauet, samt at vi danskere ikke er særligt åbne mod fremmede.

Arbejdsløsheden blandt danske ingeniører er nede på 0,9 procent, hvilket i praksis betyder, at der ingen arbejdsløshed er. Så her står vi med et gratis uddannelsessystem, nul arbejdsløshed, høje lønninger, stillinger med indbygget ligestilling, og med alt for få danske kvinder gider ofre den karrieremulighed en tanke. Til gengæld har vi så muligheden for at tappe andre lande for den arbejdsstyrke, som de nok kommer til at savne. Og dem, vi plukker, savner ofte deres hjemland. Globaliseringens glæder og sorger.

Vores medieprojekt er oppe mod hård odds, lige som andre projekter, der skal få unge til at åbne sindet for de “hårde” uddannelser. Der er fri bane for latterliggørelse, hån og forvrænget virkelighedsopfattelse af de fag og deres mennesker, mens de humanistiske og de samfundsvidenskabelige fag har en kolossal opbakning blandt opinionsdannere.

Skævvridningen kaldes Jakob Lange-syndromet, navngivet således, fordi den kendte mand, der har fast spalteplads i Politiken og som er den mest citerede “ekspert”, hvad angår råd til unge om valg af uddannelse, konsekvent siger, at man skal vælge med hjertet, hvorefter han på alskens inddirekte måder fortæller, at har man hjerte, kan man næsten kun fravælge de hårde fag. Jakob Lange cand. phil. i samfundsfag og studiechef Københavns Universitet.

Her er et eksempel på hans udtryksmåde: ”Jeg tror, at en lykkelig og omstillingsparat arkæolog har større chancer her i livet end en dårlig ingeniør”.

Tiden er med Jakob Lange. Alle kan komme i arbejde. I Berlingske Tidende i går kunne man således læse, at fire ud af ti stillinger besættes af folk uden de fornødne kvalifikationer. Arbejdspladserne må sætte ind med den fornødne efteruddannelse, skriver Berlingske¨under overskriften “Desperat jagt på nye medarbejdere”.

Men der er jo er områder, hvor det ikke batter. Det er jo ikke sikkert, at den arbejdsløse slagter kan omskoles til kirurg, ej heller at den arbejdsløse arkæolog kan få lært sig, hvilken belastning en brokonstruktion udsættes for. Derfor er der også virksomheder, der må sige nej tak til ordrer, og hospitaler, der må lukke sengeafsnit.

Avisen Politiken er en medvirkende årsag til, at jeg “fatter pennen” nu, i stedet for som planlagt, at vente med at belyse konsekvenserne af Jakob Lange-syndromet i bogen, der er i medieprojektets center.

Avisen, der har flere læsere i skole- og universitetskredse end nogen anden, muntrer sig med at sætte ordet “Nørder - Ingeniører” i toppen på en hadeliste. O.k. Det er jo blot en liste i tillægget “I Byen”. Nærmest for sjov, ikke?

Tag et kig på den blogdebat, der er her på Ingeniøren og se, om det opleves som uskyldigt. Jeg selv ser det som ud af alt for mange dråber, der udhuler stenen.

Weekendavisen, der ellers tager naturvidenskab alvorligt, omend ingeniørdiscipliner og datalogi ignoreres, sømmede for nogen tid siden Jakob Lange-syndromet fast med nitommer søm på lederplads. Hovedbudskabet var et hurra hurra. Alle humanister får nu job, fordi erhvervslivet omsider er kommet til fornuft! I virksomhederne har man erkendt, at vil man være en dygtig virksomhed, en der er præget af dyb viden, dannelse og evne til at gebærde sig, så er folk med humanistisk uddannelse den rette løsning, og pyt være med, om det så er arkæologi eller litteratur, den pågældende kommer med, for man kan jo hurtigt tilegne sig, hvad der måtte mangle. Fagfolkene kan hurtigt sætte humanisterne ind i det mere faglige, kunne man læse, mens det vist næppe var muligt at lære fagfolkene om, hvorledes man er dannet, går i dybden med viden etc. etc.

Lederen lænede sig op af tal fra Dansk Magisterforening, der selv udsender en pressemeddelelse med følgende overskrift: “Det private erhvervsliv gafler humanister som aldrig før”.

Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, udtrykker det således:

”Det private erhvervsliv ønsker i dag at hyre medarbejdere, der kan analysere kompliceret stof og som har evnen til selvstændig tænkning. Alt det kan humanisterne, og det er derfor lykkedes dem at blive interessante for arbejdsgivere på andre felter end de gængse.

Der er ingen tvivl om, at humanister kan bidrage på visse felter i erhvervslivet, men måske ville det være klog også at lære dem lidt om tal og om årsager og sammenhæng. Måske kan en medvirkende forklaring på, at “erhvervslivet gafler humanister til sig” være, at markedet er uhyggeligt tømt for alle dem med den rette uddannelse.

Hvis recessionen kommer, får vi at se, om humanisterne er blevet så uundværlige på alle de poster, de ikke er uddannede til, som hævdes. At påstå, at det er en ubetinget succes, holder ikke. For netop fra erhvervslivet hører man betegnelsen “cand. i ro og mag”. Det hænder, at frustrationerne blusser op, når den ene part mener, at det er processen og diskussionen, der er det vigtigste, og den anden part mener, at det er at nå målet til tiden.

Dermed ikke være sagt, at ingeniører, dataloger, fysikere, matematiker med videre alle er helstøbte mennesker - at de bør foretrækkes. Ligesom i alle livets forhold er der store fordele ved diversitet. Jeg ville bare ønske, at “eksperter”, journalister, lektorer med flere ville holde op med at nedgøre eller ignorere de mennesker, som i allerhøjeste grad bidrager til, at Danmark overhovedet har noget at eksportere. Enig eller uenig?

Tilføjelse kl. 18.20: Mere om holdningen til naturvidenskab:

• Danmarks 15-årige piger synes dårligere om de naturvidenskabelige fag i skolen end piger og drenge fra 31 andre lande. Mere om undersøgelsen her.
• Knap 200 ud af landets nye 3000 lærerstuderende har valgt naturfag som liniefag. Læs mere her.
• De danske folkeskoleelevers opfattelse af naturvidenskabens værdi er den mindst positive blandt alle de 57 deltagende lande (i PISA-undersøgelsen): Kilde Berlingske, december 2007. ”

Vi har netop rundet den halve million kroner i sponsorbidrag, og dermed er vi kommet i mål økonomisk set. Vi har penge til den optimale løsning, som også favner ud mod de unge piger i form af en netbaseret test og en videokonkurrence m.v. Det er bare så glædeligt.

Målstregen blev passeret, fordi Ligestillingsministeriet valgte at give medieprojektet støtte i form af “Det store løft”, altså i kategorien 50.000 kroner og derover, og fordi Ingeniørforeningen i Danmark IDA, giver os “Det gode skub”, altså et beløb under 50.000 kroner.

Det er ikke blot pengene, der er gode at få i hus, det er også de to blåstemplinger af, at indsatsen tager fat på et problem, som det gælder om at få løst - hvis overhovedet muligt.

Velfærdsminister Karen Jespersen, der er minister for Ligestilling, har i forvejen stort fokus på pigers og drenges valg af uddannelse. Få andre lande i EU har så kønsopdelt et arbejdsmarked som Danmark, hvor kvinder typisk vælger at uddanne sig inden for kvindefag, og hvor mændene holder sig til mandefag. For to år siden satte Socialforskningsinstituttet via en undersøgelse tal på, hvor grelt det står til herhjemme.

Karen Jespersen har desuden indvilget i at udtale sig til et kapitel, der viser den sørgelige status, hvad anog som peger på årsager og konsekvenser. Jeg selv undrer mig jo over, at ligestillingskampen er endt med, at kvinder foretrækker kvinderevirer.

Støtten fra IDA er vi særligt glade for, fordi det fra ingeniørside ellers kun er Danfoss, der har ønsket at være. I vores projekt har vi jo ikke blot fokus på IT-arbejdspladser, selv om vi netop blandt disse har fået en ekstraordinær hurtig og stor støtte, men også på ingeniørarbejdspladser og på de naturvidenskabelige fag, som kvinderne i høj grad fravælger.

Vi har fået et par afslag fra ingeniørside, hvor vores netværk også var særdeles spinkelt. Det spiller jo også ind. Men døren er stadig åben:-) IDA har valgt specifikt at støtte lanceringsfesten ved blandt andet at stille lokale til rådighed, og skal der være fest, så lad der være fest.
Dorte

Tilføjelse den 4. maj. Her er Ligestillingsministeriets egen omtale af støtten.

Det har været lidt for stille her på bloggen i nogen tid, men meget travlt bagved. Teamet, der skal løfte dette medieprojekt, er blevet ændret. Litteraturmagister, journalist Annette K. Nielsen er stået af, og der skal ikke mindre en fire personer til at erstatte hende:-)

Tre garvede journalister er kommet til på indholdssiden. På den blogtekniske side har vi en ung, men erfaren blogger/datalogistuderende, der er ved at skrive speciale om netop blogs.

Journalisterne er Birgit Rostrup (øverst tv), Malene Skov (øverst th) og Malene Grouleff (nederst tv). Therese Hansen (nederst th) står for de tekniske aspekter ved vores blog/net-tilstedeværelse.

Du kan læse mere om det nye team under “Om os”.

Therese vil blandt sine første opgaver flytte denne blog over på eget domæne, der er reserveret for længst, og så skal hun se på muligheden for at tilknytte et nyhedsbrev, lige som vi skal have set på nogle enkle rutiner til at koble audio, fotos og video til bloggen.

Vi skrivende har fordelt næsten alle kapitler imellem os, men samtlige rollemodeller er endnu ikke valgt. Der er mange hensyn at tage såsom spredning i uddannelse, alder, livstil, karriere etc. etc.

Der er også et par stykker, der har sagt nej til at være med, fordi de ikke brød sig om at blive forbundet med ordet “nørd”, som jo indgår i arbejdstitlen “Nærmest lykkelig i nørdland”. Det giver selvfølgelig en anledning til at tænke mere over, hvad den endelige bogtitel skal være. Bud på, hvad der både signalerer arbejdstitlen og undertitlen “Bliv klog på, hvad unge kvinder vinder ved at tage “hårde” fag”, modtages gerne. Og helst et signal på max 4-5 ord:-)

Det bliver et savn at undvære Annette, men that’s life, og det går som bekendt videre.

Dorte

I Sverige kåres årets it-tjej, året unge it-kvinde, og Helena Mischel, der blev årets vinder blandt 60 nominerede gymnasieelever, “sælger” it-området godt. Hun synes, at det er “himla roligt” - altså pissesjovt (undskyld sprogforfladigelsen).

Helena Mischel specialiserer sig inden for softwareudvikling og sikkerhed. (En supergod kombination, som jeg ser det). Og hun er ikke nervøs for fremtidsudsigterne.

Det är bara att gå på arbetsmarknadsdagar så får man napp. Ibland förstår man inte hur mycket man faktiskt lärt sig och hur mycket det är värt!

Hun gør sit for at få andre piger interesseret, og hun pointerer, at det skal gøres tidligt. Piger tror, at matematik og fysik er for svært og allerede ved valg af gymnasielinie siger de fra. Skolen bør gøre en langt større indsats, for det nytter, siger hun.

Helena selv blev dels inspireret af en god kvindelige matematiklærer, dels af sin fem år ældre bror, der var begyndt at læse it-fag.

Historien om årets vinder står i ComputerSweden.

Dorte

Der vil snart blive pirket alvorligt ved interessen for forskning og videnskab, og heldigvis med de unge som den primære målgruppe. En gang i denne måned åbner nyhedsstedet videnskab.dk, hvis redaktion består af fem egne journalister og to journalister fra Experimentariums nyhedsafdeling.

Chefredaktør er Vibeke Hjortlund, journalist og med en Master i International Affairs fra Columbia University i New York. Hun allerede har et par netbaserede successer i baggagen. Først fik hun samlet en overmåde kompentent og velskrivende bloggergruppe, mens hun var chefredaktør for it-mediet Version2 fra Ingeniørens mediehus, og dernæst også gjort Version2.dk til platform for faglige debatter inden for en lang række teknologioråder.

Den nytænkning og det slid, som gjorde, at Version2 gav alle andre baghjul på disse områder, vil garanteret også gøre videnskab.dk til et sted, man bør holde øje med - uanset alder.

Disclaimer:-) Vibeke Hjortlund er en skattet ven, som jeg også kender som kollega gennem mange år.

Teknisk gymnasium i Århus glæder sig ikke alene over en større søgning end normalt, men også over, at andelen af piger, der søger, er øget. Pigerne udgør 23 procent af det samlede ansøgertal, og i alt har 75 piger ønsket at gå på HTX-retningen, skriver Århus Stiftstidende under overskriften “Rigtige piger tænder på teknik“.

På langsplan ligger tallet for kvindeandelen på HTX på 19 procent.

Hvad der undrer mig i artiklen er dog, at studierektor Mogens Enevoldsen pointerer, at man ikke tænker i kampagner, der kan bringe pigeandelen længere op.

“Vi er lige så glade for de dygtige drenge”, siger han.

Jeg tror såmæn’ at erhvervslivet vil være lykkelig, hvis det også lykkedes at det århusianske gymnasium, at få endnu flere dygtige piger ind. Pigerne udgør som bekendt 60 procent af alle gymansieelever, altså rekrutteringsbasen til de længerevarende uddannelser.

Tak til Malene Grouleff for tippet.

Dorte

Også i Australien er det så galt med pigers interesse for it, at der gribes til ekstraordinære indsatser. En gratis bog, der skildrer en række rollemodeller med appeal til de unge, vil blive uddelt til 5.000 piger, når der afholdes såkaldte teknologidage på skoler i en række regioner. Hver rollemodel har også skrevet sin egen lille novelle til bogen. Titlen? Se overskriften på dette indlæg.

Mere om bogen kan læses i den australske Computerworld , og tak til Therese for at tippet.

Bag bogen står organisationen Awise - “Australian Women in IT and Science Entity” og IBM.

Bogen har vakt så stor interesse, at der også uden for landets grænser er bud efter den. Derfor har man besluttet også at producere nogle til salg, og overskuddet vil gå til yderligere gratis eksemplarer til piger i Australien.

“Min datter vil under ingen omstændigheder arbejde med it.” Det er et udsagn, som jeg har hørt fra adskillige kvinder, der selv er i IT-branchen, og senest i går hørte jeg det igen. Jeg deltog i et arrangement hos IBM i anledning af kvindernes internationale kampdag, og efterfølgende fulgtes jeg og en dygtig, erfaren it-kvinde ud til de parkerede biler.

Hendes udsagn ryster mig jo lidt,  jeg tror jo, at eksemplets magt smitter, og i høj grad moderens. Men kan det hænge sammen med tiden, at eksemplets magt er afskrækkende?

Kvinden, jeg talte med, havde langt over hundrede mænd som konkurrenter, da hun som nyuddannet søgte til et stort anerkendt it-firma, der skulle bruge en håndfuld nye medarbejdere. Hun slap igennem nåleøjet.

Hun og de andre kvinder, der i dag har piger i 15-19 års alderen, kom i it-branchen på et tidspunkt, hvor der var nok mænd, der ville. Hvor industrien slet ikke bejlede til kvinderne som i dag. Hvor de måtte arbejde hårdt for at bevise, at de hørte til, måske ved at blive “dobbelt” så gode/ansvarsfulde, som de mandlige kolleger. Ved at præstere. Ved at sikre, at der ikke kunne sættes en finger på dem. Og det koster tid og opmærksomhed, der går fra hjemmelivet.

Holdningen til kvinder er jo i dag helt anderledes. Det dokumenterede Malou Aamund, der har orlov fra IBM, da hun jo er valgt til Folketinget, i sit indlæg. Der synes at være flot med plads til prioriteringer, der også giver luft til familielivet, og stor respekt for dem.

Hvem ved - måske vil hendes generations døtre sige: “Vi vil helt sikkert arbejde med it, for min mor har sgu’ da et helt fantastisk godt liv.”

Dorte

Politiken har en herlig artikel om den danske forsker, Lene Vestergaard Hau, hvis navn allerede er nævnt i Nobelpris-sammenhæng, selv hun slet ikke er gråhåret endnu:-). Lene Hau blev først berømt for at sænke lysets hastighed og så for også at kunne flytte lyset.

Her kort om, hvad der virkelig betyder noget for hende:

»Den bedste gave, jeg kan få, er at lære noget nyt. Jeg bryder mig ikke om at planlægge fremtiden, men ser, hvad der kommer, og lige nu har jeg det rigtig sjovt. Det, der absolut driver mig, er nysgerrighed«.

Læs interviewet her. Måtte vi få mange flere af sådanne i de danske medier. Det kunne rykke langt mere en nogen bog:-)

(Tak til Christian T.  for tippet). Dorte