WANTED: Mænd, der tænder allermest på kloge kvinder

I medieprojektets kerne, bogen, bringer vi et kapitel om mænd, der tænder allermest på kloge kvinder. Årsagen til kapitlet er udsagn fra nær og fjern om, at det ikke så sjældent hænder, at en mand går kold, når han erfarer, at kvinden, han måske kurtiserer, er om ikke rockets scientist, så noget, der kræver en masse brikker. Og så vil vi gerne fortælle om alle de mænd, der tænder på klogskab.

Vi har i øvrigt også hørt enkelte meldinger, der går på at enkelte topkvalificerede piger i gymnasiet bevidst gør sig lidt dummere, for at gøre sig lidt mere attraktive. Om det er sandt eller ej, aner vi ikke.

Men altså. Er du en mand, der konsekvent går efter de klogeste piger/kvinder, så please drop mig en mail (dorte.toft1 snabela gmail punktum com) og fortæl hvorfor.

Dorte 

PS: Da jeg for hundrede år siden var programmør, var jeg typisk “sygeplejeelev” om aftenen, når musikken spillede:-) Det var populært.

PPS: I gymnasiet er datalogi på katastrofekurs. Se mit blogindlæg på Bizzen.

Rum-teknologi, der fik techblogger til at græde

Om ikke så længe vil Microsoft åbne for, at vi alle kan få et helt ekstraordinært kig ud i det verdensrum, som vores lille, sarte jord er en del af. Og netop det kig var, hvad der fik en af techverdenens mest kendte bloggere, Robert Scoble, til - for kort tid siden - at fortælle, at han havde grædt, da Microsoft havde demonstreret en nyhed. På daværende tid måtte han intet afsløre, men han kunne ikke lade være med at fortælle, hvor rørt han blev.

(Fra The Hubble Heritage Project)

Nu er Microsoft gået ud offentligt med lidt information om sit World Wide Telescope. Men læs Scobles beretning om, hvorfor han græd - her er blot et pluk:

I cried because I imagined all the kids, like my sons, who will be inspired by what they see. It took me back to the days when John Kennedy wanted us to go to the moon.

Hans beretning giver en god introduktion. Og se så, hvad videnskabsmænd siger. Klik på “Seeing World Wide Telescope”, når du har klikket ind her. “Det er fremtidens science education”. “Det gør det muligt for dig at fortage din egen rumrejse”. “Det er det magiske tæppe”.

Også mange blandt disse virker, som om de har måttet knibe en tåre, trods det, at de jo længe har haft direkte adgang til at se billederne fra de involverede teleskober. Men det er vist kombinationen, der gør det ekstra betagende.

Måtte det blive en fast del af undervisningen i de danske folkeskoler og gymnasier, selv om der sikkert er Microsoft-hadere også i den danske lærerstand.

Tilbage til Robert Scoble. Han blev faktisk kendt blogger, mens han selv arbejdede hos Microsoft. Han kritiseres jævnligt for slet ikke at være techkyndig nok og alt for let at begejstre. Jeg følger alligevel hans blog, også fordi der SKAL være plads til begejstring i vores liv.

Scoble har for længst fået en ny karriere som “videoblogger” hos PodTech og nu er han gået videre medieselskabet Fast Company, hvor han nærmest laver videoklummer. Jeg ser dog ikke hans videoer… det har jeg sgutte tid til:-)

Ekstrem dansk rekord

Danmarks 15-årige piger står for en kedelig rekord i en undersøgelse, som ser nærmere på unges holdning til Science & Technology i 31 lande (industrialiserede lande, som ulande). Ingen andre - hverken piger eller drenge - fra noget andet land synes lige så dårligt om de naturvidenskabelige fag i skolen.

Der er tale om norsk universitetsforskning, og undersøgelsen bærer betegnelsen “Rose” (The Relevance of Science Education). En præsentation vises her, og det er ikke opmuntrende læsning.

Rose-projektet er godt nok fra 2004, men jeg blev opmærksom på det i forbindelse med en rapport, der blev offentliggjort i går. Overskriften “Et fælles løft” dækker, at der er tale om en lang række forslag til at få styrket interessen for naturfag i Danmark. Rapporten blev afleveret til undervisningsminister Bertel Haarder og videnskabsminister Helge Sander. Siderne 6-10 er ikke rar læsning.

Her yderligere et par indtryk fra den norske Rose-forskning: De danske piger er allermindst tilbøjelige til senere at ville arbejdet med maskiner eller værktøjer. Og de er næstmindst interesserede i at få en karriere som forsker, og næstmindst interesseret i at få et job inden for det teknologiske felt. Kun pigerne i Japan er mere negative.

På spørgsmålet i hvilken grad videnskab og teknologi er vigtig for et samfund ligger danske piger på en 25. plads - det vigtigt, men så heller ikke meget mere.

I øvrigt er den generelle tendens, udtrykt i andre undersøgelser, at jo mere velstående et land er, jo mindre interesse for naturvidenskab.

Bertel Haarders reaktion på dette forhold lyder således: “Vi er tilsyneladende oppe mod et civilisationstræk, nærmest en naturlov. Men det skal ikke få os til at give op. Vi skal desuden være opmærksomme på ikke at føre debatten som om, det er uduelighed vi er oppe mod. Det er det ikke.” Ordene faldt, da rapporten “Et fælles løft”, blev præsenteret. Nærmere om det her.

PS: Det med “naturloven” er måske forklaringen på, at vores Public Service tv-station, DR, slipper af sted med sin overmåde beskedne interesse for området. Det har jeg i øvrigt også skrevet om her.

Felthåndbog i nørder

“Glemmer du dig selv, når du fordyber dig i din interesse?”
“Tror du at folk kan være smukke og intelligente samtidig?”
“Er du så glad for præcision, at et korrekt svar er en æstetisk oplevelse?”

Hvis du kan svare “ja” på disse spørgsmål og syv andre er du måske nørd. Alle spørgsmålene ligger på den amerikanske psykolog David Andereggs hjemmeside.

Anderegg har netop udgivet bogen Nerds: Who They Are and Why We Need More of Them. Her forsøger han at finde ud af, hvorfor børn (og deres forældre) er så bange for at være nørdede? Og hvad omkostinger er for det amerikanske samfund. For ligesom i Danmark er der også hårdt brug for kvinder og mænd med gode hjerner og tekniske, it og naturvidenskabelige uddannelser. Der er masser af presserende problemstillinger at tage fat i fra kryptering til klima, fra brobyggeri til biotek. Anderegg punkterer stereotyperne bag de gængse opfattelser af “nørden”.

Danfoss bakker op om “Nærmest lykkelig….”

I dag fik vi tilsagn om støtte fra Danfoss, og hvor det dog glæder os. Dermed har vi også fået en ingeniørtung virksomhed i ryggen, og tilmed en af landets allermest beundrede store industrikoncerner.

Medieprojektet favner jo bredt over teknik, it og naturvidenskab, og selv om vi har været dybt taknemmelige og imponerede over den hurtige og kraftige opbakning fra it-siden, har vi også håbet på en blåstempling fra ingeniørernes verden.

Familievirksomheden Danfoss er i forvejen kendt for at engagere sig kraftigt i initiativer, der kan løfte videnniveau og udvide horisonten. Jeg selv er dybt imponeret over etableringen af oplevelsesparken Danfoss Universe, hvor børn og unge bydes på spændende oplevelser, der kan pirre deres interesse for naturvidenskab og teknik. Behovet er så rigtigt set, for som jeg nævnte tidligere her på bloggen, står det ellers ret så skidt til med de unges interesse for naturvidenskab.

Jeg har ikke selv besøgt Danfoss Universe endnu, men allerede for et par årtier siden, hvor jeg to gange besøgte Epcot Centret i Florida (Disneys kolossale satsning på samme område), håbede jeg, at nogen herhjemme ville gå samme vej. Danfoss’ oplevelsespark er sammen med Experimentarium i Hellerup to store lyspunkter i en verden, der ellers synes langt hellere at ville dreje de unges interesser over mod humaniora og samfundsvidenskab.

Koncernens støtte til medieprojektet ligger i den pæne ende af kategorien “Det gode skub” (< 50.000 kroner). I forbrugerkredse er Danfoss især kendt for sine termostater til styring af radiotorer, og i erhvervskredse for løsninger til både køling og opvarmning.

Dorte

Det store løft: Nu også af Danske Bank

Danske Bank har netop meldt sig i rækken af sponsorer bag “det store løft”, altså med minimum 50.000 kroner. Microsoft, KMD, NNIT, IBM og HP er de øvrige i den gruppe, så banken er den første repræsentant uden for IT-branchen.

Men banken udgør faktisk en af Danmarks allerstørste it-arbejdspladser, idet omkring 1.800 medarbejdere er beskæftiget med IT og især på udviklingsfronten. Banken råder desuden over udviklingsressourcer i Indien.

Da jeg i januar hørte bankens it-direktør, Peter Schleidt, på konferencen CIO Challenges, hæftede jeg mig også ved følgende udsagn: “Om fem år er vi jo også it-industrien”. Hans håb er, at det kan give it-industrien et mere nuanceret image.

“Hvis vi kan få det image ud, at banker i høj grad er en digital virksomhed, vil det måske gøre industrien mere spændende, men vi skal også i højere grad ud på læreanstalterne.”, sagde Peter Schleidt. Han er i øvrigt blandt de mange, der bekymrer sig over pigers fravalg af it-uddannelser.

Schleidt blev stillet spørgsmålet om, hvorvidt den outsourcing, der i stigende grad sker også af it-udvikling til lande som Indien, vil afskække danske unge fra at tage it-uddannelser. Svaret lød således:

“Nej, det tror jeg ikke. Når forretningsudviklingen er i Danmark, så skal bindeleddet også være i Danmark, og jeg tror, at størstedelen af udviklingen fortsat vil ligge i Danmark. Men at lægge udvikling for eksempel i Indien giver også globale muligheder og tilfører organisationen ekstra kompetencer.”

Nu er projektet “Nærmest lykkelig i nørdland” kun omkring 70.000 kroner fra, hvad vi skønner vil være det optimale budget. Foruden de store løft, har vi jo også mange bag “det gode skub” (<50.000 kroner), nemlig civilingeniør Allan Fischer-Madsen, Oracle, Traen, CSC og SAS Institute.

Igen må jeg sige, hvilken opbakning, hvilken glæde. Og så krydser vi fingre for, at også de ingeniørtunge virksomheder vil blåstemple projektet.

Dorte

Send pigerne ud i IT-natten

Den venter længselsfuldt, altså IT-Branchen, på de unge. De er inviteret til stævnemøde onsdag aften den 6. februar, og tilmeldingsfristen er forlænget til og med i morgen, den 29. januar.

Der er altså stadig tid til at pushe også de unge piger til at give IT-natten en chance. Timerne kan jo åbne øjne for egne chancer for at få et spændende arbejdsområde, der virkelig kan gøre en forskel, overmåde gode arbejdsbetingelser og en international karriere, hvis lysten er dertil.

En lang række IT-virksomheder landet over åbner for de unge, og er de i nærheden af København, så kan de komme til “Afterparty” på IT-universitetet på Amager.

Tilmelding IT-natten sker her. Se bort fra at tilmeldingsfristen synes overskredet. Den er som nævnt forlænget. Der ventes godt 1.000 deltagere.

Dorte

PS: Fænges den unge, så er der stadig det svære valg mellem de mange udbud på området, og det er en jungle, skriver Version2-bloggeren Anne-Sofie Nielsen, senior-softwareudvikler hos danske Kapow Technologies.

Nørdland er et dejligt sted: To nye historier

Rikke elsker sit arbejde som it konsulent. Hun tænder på de kreative sider i det, at få lov at udtænke, beskrive og planlægge løsninger, at være problemknuser, at være struktureret og metodebevidst og så videre. Hun er uddannet som kemiingeniør, men vred den i en teknisk retning allerede under studietiden. Det fortryder hun ikke.
Læs Nørdland er et dejligt sted

Tina fra NNIT synes bestemt ikke, at hun er nørd. Hun er god til at se helheden og få alle detaljer med. Det der driver hende, er at sætte sig ind i kundens behov, forstå kundens situation og skabe den løsning, som kunden har brug for.
Læs Jeg er ingen nørd

Ny sponsor i hus: Nu også udsigt til Quiz

For få dage siden meldte også det store softwareselskab Oracle sig blandt sponsorerne, og jeg er altså så imponeret over opbakningen fra it-siden. Oracle går ind med en pænt stor gave i kategorien “Det gode skub”, altså beløb på under 50.000 kroner.

Med denne bevilling når vi et stykke over det minimumsbeløb på knap 300.000, som vi havde sat som forudsætning for at starte. Det gør det muligt for os at gå et skridt videre, nemlig at tage hul på en netbaseret quiz, hvor den unge pige (eller hendes mor), kan spejle sig i den af vore rollemodeller, som der er flest lighedspunkter med. Ellers er vores hovedsatsning jo vendt mod forældre, studievejledere og andre voksne, der påvirker de unge piger.

I sidste uge fik vi en produktionsplan færdig, og vi er nu gået i gang med at kigge nærmere på vores bruttoliste over mulige rollemodeller, ligesom vi skal have lagt os fast på, nøjagtig hvilke andre kapitler (statistik m.v.), der skal skrives.

Men vi vil samtidig lige gøre en ekstra kraftanstrengelse for også at få ingeniørtunge virksomheder med som sponsorer, dels fordi det vil give os mulighed for en full blown satsning, dels fordi det er et godt signal. Vi vil jo gerne favne bredt - både i dækning og i “opbakning”. Vores netværk har været svagt på ingeniørfronten, og det straffes vi for, men kender nogen nogen, så giv endelig lyd:-)

Vi krydser dog fingre for, at Ingeniørforeningens forretningsudvalg nikker til vores ansøgning, men går vi altså lige til lidt flere ingeniørvirksomheder.

Dorte

Tillykke! Prisregn til kvindelige forskere

Professor Anja Boisen fra Institut for Mikro- og Nanoteknologi på DTU har netop modtaget Danmarks største forskerpris, Villum Kann Rasmussens Årslegat på 2,5 millioner kroner. Det får hun for sin “banebrydende forskningsindsats” på det nanoteknologiske område. I motivationen for prisuddelingen står endvidere, at Boisen og hendes forskningsteams arbejde, “har været af stor betydning for Danmarks internationale position inden for nanoteknologi”.

Anja Boisen fik i øvrigt i 1999 en FREJA bevilling fra forskningsrådet for kvindelige forskningsledere, og fik derved mulighed for at starte sin egen forskergruppe omkring udvikling af biokemiske sensorer. Anja Boisen er uddannet kandidat i fysik fra Københavns Universitet og har en erhvervs-ph.d. fra DTU. Siden 2005 har hun været professor og leder af sektionen Nano Systems Engineering ved DTU. Professor Anja Boisen bliver en af rollemodellerne i Nærmest lykkelig i nørdland.

Læs også denne artikel i Ingeniøren .

Endvidere har Professor Lone Gram, Danmarks Tekniske Universitet, og professor Karen A. Krogfelt, Statens Serum Institut netop fået Danmarks største forskningspris inden for mikrobiologi: Fritz Kaufmanns Mindefond på hver 200.000 kr. Begge prismodtagere er internationalt anerkendte for deres forskning, og de har begge arbejdet med bakteriel økologi.

Læs mere på DTUs site .

Annette K